I dag var lige præcis en af de dage. En af dem, hvor jeg allerede ved første vågne tanke ved, at jeg skal ha’ fundet på, leveret og præsteret, før dagen er omme. Jeg ved, at jeg kun har i dag til at udvikle den helt rigtige strategiske, taktiske og kreative løsning. Jeg kan kun gå hjem igen, når løsningen er der. Vel og mærke den løsning, der mærkes helt rigtig i maven. Den der er spot on og ikke kan være anderledes.
Jeg ved endnu ikke, hvad det er for en løsning, jeg skal komme op med. Jeg ved ikke, hvor jeg skal finde den. Men jeg har tillid til, at den er der. Og at den kommer, når jeg skal bruge den. Men først da.
Lige nu handler det nemlig om noget helt andet. Jeg kigger mig i spejlet og stikker tandbørsten i munden. En ting ad gangen. Når jeg ikke tænker over løsningen, pusler det jo alligevel i underbevidstheden. Og jeg samler ting og tanker op hist og her. Jeg har tillid til, at idéen kommer til mig. Lige nu gider jeg ikke engang gå den i møde. Jeg skal jo først bruge den, når jeg kommer på arbejde.
Alt jeg skal lige nu er at børste, og så skal jeg spytte ud.
